Den bedste serie nogensinde – Firefly

by Marcus on March 28, 2006

Jeg kan ikke forstå, jeg aldrig har fået nævne Firefly herinde…

Jeg kunne skrive flere sider om Firefly, en meget speciel sci-fi serie af Joss Whedon, men jeg skal gøre det kort. Firefly er en genial serie, der blander den klassiske western-genre med science fiction. Serien havde premiere på FOX i 2002, men blev annulleret efter kun 11 afsnit, bl.a. fordi FOX valgte ikke at vise pilot-afsnittet, som det første. Universet og personerne i Firefly er det mest fantastiske ved serien og de kræver en rimelig lang introduktionshistorie, hvortil Joss Whedon lavede et 2 timer langt pilot-afsnit. FOX mente dog ikke der var action nok, samt at publikum skulle fænges fra starten, og valgte derfor at sende et andet afsnit, hvilket logisk nok ødelagde hele seriens struktur.

Firefly havde dog masser af fans, som prøvede at få nogle flere sæsoner ud af serien og da første sæson udkom på DVD blev den hurtigt en bestseller. De fik dog ikke planlagt flere sæsoner, Joss Whedon fik derimod Universal til at lave en film, som fortsætter hvor serien slap, filmen hedder Serenity og kan nu også købes på DVD.

Jeg har haft Firefly i et længere stykke tid, men har først fået købt Serenity nu. Alt i alt syntes jeg filmen afslutter serien rigtig godt, jeg kan dog godt forstå at folk der ikke har set serien, vil mene at filmen er ret dårlig. Man får bl.a., logisk nok, ikke den samme beskrivelse af universet og personerne i filmen, men det gør man jo i serien.

Der er godt med info på seriens wiki, både serien og filmen kan købes for 150 kr på Play.com, som har gratis fragt til Danmark.

Leave your comment

Required.

Required. Not published.

If you have one.