Ret fed film, tænkte lige jeg ville skrive lidt om den, der er spoilers. For det første ødelægger Keira Knightley, efter min mening, igen-igen-igen, en del scener, og spiller i det hele taget ret skidt. Adrien Brody spiller derimod ret godt, som altid. Filmen handler om golfkrigsveteranen Jack Starks, der bliver skudt i hovedet under krigen, hvilket forårsager hukommelsestab. Han bliver hjemsendt til Vermont, i USA, får et lift af en fremmed et sted i landet, de bliver stoppet af en betjent, og den fremmede skyder betjenten, som rammer Jack, der bliver bevidstløs. Jack kan ikke huske hvad der er sket, han anklages for at have skudt betjenten, han bliver dog dømt ikke-skyldig pga. sindssyg i gerningsøjeblikket, og sendes til psykiatrisk hospital for kriminelle, hvor han udsættes for et sygt eksperiment af hospitalets leder. Eksperimentet går ud på at dope patienten med diverse stoffer, hvorefter vedkommende smides i en spændetrøje, og lukkes inde i sådan en ligskuffe, man har på lighuset. Herinde finder Jack så ud at han kan gå frem i tiden, lidt som en omvendt Butterfly Effect. Det mest interessante ved filmen er slutningen, som er rimelig åben, så man selv kan tolke på hvad der er sket, instruktøren har også udtalt at det er op til seeren at tolke slutningen som man vil, der er ingen "rigtig" teori. Pt. er der to, store teorier om hvad der er foregået. Den ene er at det hele er foregået, som man ser i filmen, Jack kan rejse frem i tiden, ændrer diverse ting osv. Den anden, som er en del mere interessant, er at alt man ser i filmen er det Jack drømmer om/forestiller sig efter han er blevet skudt i golfkrigen og til han dør, altså få minutter på et hospital i Irak. Denne teori bakkes bl.a. op af en af de alternative slutninger, som kan ses på DVDen, hvor man, ved filmens slutning, pludselig ser en læge lukke Jacks øjne, på sengelejet i Irak, hvilket indikerer at historien er slut når Jack dør dernede. Denne teori bakkes også op af diverse kommentarer i filmen, men det samme gør den anden teori. Mere info på filmens IMDb-side, se bl.a. forummet derinde.
Archive for July, 2006
The Jacket
>pcplayer and Nintendo 64
Another entry in a short period of time, maybe the site will actually be a bit active again?
I've suddenly been overrun by nostalgy. I was at my dad's place today, and not only did I find my good, old Nintendo 64 console, but also 32 >pcplayer magazines. A bunch of them from the old Egmont-era, when they consisted of astonishing 130 pages. One of these was the final one before the staff had to close it down in 2001. One of the issues features the original layout, from mid-2000. My stack of magazines looks pretty darn cool now. Collecting-fetishes for the win!
As mentioned I also found the old 64-bits console. At the moment it's in a shopping bag, waiting eagerly to be connected to my tv, along with a selection of some of the best games ever made; Goldeneye and Zelda: Ocarina of Time. I have a Ocarina of Time-savegame just after the completion of the three first dungeons if I remember correctly. My fingers are already itching.
Et indlæg! Om Silent Hill
Så fik jeg set Silent Hill filmen. Jeg har selv spillet 2eren til hudløshed og det er klart det mest uhyggelige spil jeg har prøvet. Jeg fik da choks da monstrene sprang ud i hovedet på en i Doom 3 og da aberne kom springende i System Shock 2, men intet er, for mig, som Silent Hill spillene. Her opbygges uhyggen i den mest perfekte gyserfilmsstil. Musikken, sceneriet, lydene, dialogerne, er alt sammen med til at opbygge gysene og i modsætning til de andre gyserspil advares man om at der er fare på færde. Ens radio går amok og det er netop forventningen og visheden om at der er alskens makabre skabninger lige om hjørnet, som gør spillet skide uhyggeligt. Jeg ved selvfølgelig ikke om andre har samme holdning, men det var i hvert fald med disse meninger og erfaringer jeg begav mig ind i biografen.
Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig i biografsædet, regnede ikke med en dybdegående historie, håbede bare man nogenlunde havde været i stand til at overføre noget af uhyggen fra spillet, til det store lærrede, og det lykkedes til et vist punkt.
For det første har man brugt samme musik og så godt som samme lydeffekter som i Silent Hill (2). Genialt valg da musikken er en helt afgørende faktor når uhyggen opbygges i spillet. Det må selvfølgelig have givet en anden følelse for de, som ikke har prøvet spillet, men uanset passer musikken sindssyg godt til spillet. Jeg er ikke den store musiknørd og er ikke i stand til at definere genren, musikken er meget dyster og ret speciel, og engang imellem slåes der over til rytmiske lyde a'la congas-trommer, som om der spilles direkte på de hegn, metalrør og rustne vægge, som det parallelle helvedesunivers i Silent Hill består af. Musikken er altså, efter min mening, på plads og passer perfekt.
Da jeg havde set traileren var jeg lidt bange for at man bare ville bruge de forskellige monstre til chok-øjeblikke, men det syntes jeg nu ikke der blev gjort. Første skrækscene, hvor Rose vender sig om og ser den her forbrændte, forvredne barne-skabning var jeg ikke rigtig chokeret, men da så skabningen begynder at skrige helt sindssygt, hvilket jeg først troede var Rose, fik jeg fandme en chok. Lige der følte jeg kuldegysninerne helt nede fra tæerne og helt op i nakken. Derefter blev det dog også lidt småt med de rigtig uhyggelige gys, og mere Saw-agtigt. Clinton på toilettet var klamt, også de han var i live, hvor lydene igen blev brugt godt, men ikke decideret uhyggeligt. Pyramidefyren, som automatisk giver en myrekryb efter selskab med ham i Silent Hill, var heller ikke nær så uhyggelig som han var i spillet, hvor man nærmest krøb væk bare man så hans skikkelse. Han var mere eller mindre så klam og makaber, som i spillet, scenen foran kirken hvor han samler Anna op, river tøjet af hende og derefter flår hendes hud af, tror jeg ikke nogen vil glemme lige foreløbig.
Filmens scenerier er også utrolig godt kopieret fra spil-udgaverne, og hvorfor ikke kopiere dem når nu de fungerer så godt i spillene. Man genkender let de rustne hegn, som går igen overalt, og den rustne farve som dækker alle mure. Selve overgangen til helvedesverdenen var fedt lavet, jeg kan ikke huske om det var præcist samme måde i spil nr. 2, og kan ikke udtale mig om det var sådan i 1eren (hvilket, såvidt jeg har forstået, meget er den spiludgave som filmen er baseret på).
CGIen er brug rigtig godt, det er ikke det mest fantastiske jeg har set, men det er fuldt ud acceptabelt og skabningerne er troværdige, så meget det nu er muligt. Især overgangen til helvedesverdenen er utrolig flot lavet.
Historien var fin nok, man fik forklaret langt mere end i spil nr. 2 og den var passende makaber. Jeg ved ikke/kan ikke huske hvor ondskaben kommer fra i spillene og at det var den lille pige som ville have hævn var vel en fin nok forklaring. Som sagt forventede jeg mig ikke det store af historien. Det var også rart nok at alt ikke blev forklaret, i typisk Silent Hill stil, altså hvorfor Rose og Sharon forblev i den parallelle verden.
7,5/10 fordi filmen har sine uhyggelige øjeblikke, en nogenlunde historie og allermest fordi man det meste af tiden virkelig føler at personerne er i Silent Hill, som vi kender den.
Personlig: 7,5/10
iMDB: 6,6/10
MetaCritic: 3/10 (pff)